Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Når du rykker på tur med hele familien, er der et hav af kriterier at tage med ind i overvejelserne ved valget af den rigtige bil. Jeg har nu haft fornøjelsen af at køre rundt i den nye Opel Grandland X i et par uger, og jeg må bare konstatere, at den sætter kryds i alle boksene, for der er både forkælelse til farmand, mens mine to små drenge, min kone og min hund er vilde med at køre i bilen. Min ældste knægt på tre et halvt år spørger konstant, om vi skal ud og køre i bil, hvilket han ikke har gjort med andre biler. Det skyldes i høj grad de fede funktioner, og jeg tager ham hellere end gerne med på en lille sviptur for selv at komme afsted, og vi tog desuden på tur fra København til Nordjylland for at komme til min nevøs barnedåb, hvor der blev plads til en hyggelig tur på stranden. Selvom det var en lang tur, så nød hele familien udflugten, hvilket i høj grad skyldes bilen. Men hvorfor er Opel Grandland X så luksuriøs en familiebil? Det ser jeg nærmere på her i artiklen.

Den overlækre Opel Grandland X gør familieturen blæret

DE FEDE FUNKTIONER

“WOW”, kommer det smilende fra begge drenge fra deres autostole, da jeg trykker på knappen og kører det elektriske soldækken fra panorama glassoltaget. Det ser virkelig også blæret ud, og der kommer så meget lys ind i kabinen, at det får det hele til at virke meget større – selvom der alligevel er rigeligt med luft og benplads, så ungerne ikke slæber deres beskidte fødder op på instrumentbræt og forsæde. Nu virker bilen bare kæmpestor. Mine kone spørger, hvorfor alle biler ikke har sådan en feature, for hun har aldrig set det før, og jeg kan da kun give hende ret. Det burde alle forkæles med. Så kan det godt være, at det ikke er særligt rart med frit udsyn til toppen i bagende solskin, men så bruger du bare det elektriske soldækken, og så får du stadig masser af lys i kabinen, mens den 8 tommer store touchskærm og det ekstremt brugervenlige klimaanlæg gør det nemt at holde en behagelig temperatur i bilen.

På landevejen betyder det, at du virkelig mærker komforten uden overhovedet at føle dig indeklemt, og det er lige præcis den følelse, du gerne vil have, når du har to børn med på en 5 timers køretur, hvor konen i øvrigt også kan forværre stemningen med stress, hvis hun ikke har det godt. Hun blev også imponeret, da jeg viste hende, at hun kunne åbne bagklappen uden at bruge hænder. Hun vifter bare fødderne under kofangeren, og så åbner den automatisk, mens den lukker ved at trykke på en knap. For at bruge hendes egne ord: “Det kunne jeg godt blive afhængig af, når ungerne vil løftes,” og jeg observerede hende da også bruge funktionen i praksis helt uden problemer. Hun er faktisk meget dårlig til at tilpasse sig nye vaner, så det er virkelig en intuitiv feature.

Det samme gælder for USB-udgangen på bagsædet. Det virker som en meget lille ting, men det første min kone gør, når hun sætter sig ind i bilen, er at forbinde mobilen til opladeren. Det er meget fedt, at hun selv kan klare det, for så har farmand en oplader på forsædet helt for sig selv. Det er lige præcis sådanne funktioner der styrker helhedsindtrykket, og komforten er desuden i top, så hvis den bare havde indbygget toilet, ville vi nærmest kunne køre uendeligt uden at holde pauser på motorvejen.

Den overlækre Opel Grandland X gør familieturen blæret

FARMAND BLIVER OGSÅ FORKÆLET

Når sådan en Opel Grandland X nu engang er en god bil til familien, kunne man godt tro, at farmand i førersædet måtte gå på kompromis, men sådan er det ikke. Jeg sidder pænt godt og højt med udsigt over trafikken, hvilket giver en ro på motorvejen, fordi der er overblik over alt, og som fører er det bare fedt med alt fra en lækker GPS til en ydre styling af bilen, der får den til at se aggressiv og behagelig ud på samme tid. Ja, det kan man åbenbart godt. Den opfylder altså rollen som familiebil, men signalerer alligevel ikke, at der kommer en kedelig familiefar trillende. Det kunne lige så godt være en egoist-bil, og det er det jo faktisk også – her er der så bare plads til hele moletjavsen. Jeg er især vild med de små detaljer, der lagt sammen giver overordentlig tilfredsstillelse. Der er nøglefri betjening og så er der et 180 graders panorama-bakkamera, der viser et billede af bilen oppefra, når du navigerer trange forhold, og det kan jeg simpelthen ikke rose nok. Det er ikke fordi, jeg ikke kan finde ud af at parkere – det kan alle mænd vel – men funktionen gør det bare så meget nemmere, og det er lige præcis et eksempel på, at bilen aktivt går ind og holder dit stressniveau nede, fordi den eliminerer risikoen for fejl. Det er faktisk hele essensen af Opel Grandland X.

 

EKSPERTERNE HAR KÅRET DEN SOM TESTVINDER

Hey, mine ord om Opel Grandland X handler om mine egne subjektive oplevelser. Og jeg er lidt småforelsket i den. Men eksperterne er også oppe at køre over den, og for eksempel har Bil Magasinet kåret Opels SUV som den bedste SUV til hverdagen, så det er altså virkelig noget der rykker. De lægger især vægt på, at kabinen er genialt udnyttet med mere plads, komforten er helt i top og der medfølger sikkerheds- og komfortsystemet OnStar, der for eksempel kan finde parkeringspladser og hoteller for dig og hjælpe i tilfælde af uheld på vejen. Der må jeg helt ærligt sige, at jeg ikke har prøvet samtlige SUV’ere derude og dermed ikke rigtigt kan sammenligne, men jeg har svært ved at se, at nogen biler derude skulle være bedre.

ET IMPONERENDE KØRETØJ

Hvis jeg skal prøve at skære ind til benet af, hvorfor jeg er så vild med Opel Grandland X, så handler det i høj grad om glæde. Her taler vi køreglæde, forventningsglæde og familieglæde. Der er bare en alsidighed, der fuldstændigt rammer mine behov som familiefar og samtidigt tilfører noget X-faktor til mikset, der gør mig glad for at køre i bil, for det er virkelig forkælelse for alle skillingerne, hvor det ikke bare handler om at få transporteret børnene fra et sted til et andet lettest muligt, men simpelthen handler om at få et smil over hele krydderen, når du hopper ind bag rattet.

Du burde unde dig selv at prøve en tur i Opels SUV, så hop videre til deres hjemmeside og book en prøvetur.

Tjek også lige billederne fra vores familietur på stranden herunder, samt prisliste og ekstraudstyr i Opel Grandland X.

Den overlækre Opel Grandland X gør familieturen blæret

Den overlækre Opel Grandland X gør familieturen blæret

Den overlækre Opel Grandland X gør familieturen blæret

Den overlækre Opel Grandland X gør familieturen blæret

Den overlækre Opel Grandland X gør familieturen blæret

Den overlækre Opel Grandland X gør familieturen blæret

 

Den overlækre Opel Grandland X gør familieturen blæret

Opel Grandland X er desuden spækket med sikkerhedsudstyr. Se nogle af de ret geniale hjælpemidler her i videoen.


Se andre seje sager om: ,