Amerikanske Nikola Motors har blandt andet produceret en brint-lastbil, der kan køre op til 1.200 kilometer på en enkelt brændselscelle, og nu kaster de teknologien ud på vandet. Altså ikke med en lastbil, men med en vandscooter i form af den nye Nikola Motors Wav. Indtil videre har de dog været yderst sparsomme med informationerne, men de har da afsløret en video, som du ser herunder, og så oplyser de, at den selvfølgelig er baseret på en elektrisk motor med brændselsceller, mens den også har en indbygget 4K-skærm til at styre løjerne og nyde en film eller TV-serie. Det skal man jo have, når man er ude på havet. Nikola Motors Wav kommer i produktion engang senere i år.


Se andre seje sager om: ,