Det er sjældent, vi ser dansk innovation på markedet for elmotorcykler, men startuppen DIEM Motors er hoppet direkte ind i kampen om toppen af poppen.

Deres første model, X-01, trækker tydeligvis på de to grundlæggeres fortid hos mastodonter som Red Bull, BMW og Piaggio, og selvom DIEM X-01 er stadig kun på prototypeniveau, men jeg må indrømme, at de første billeder lover ret godt.

Det starter med en aksial flux-motor på 47 heste, som er placeret direkte i baghjulet, hvilket både ser ret lækkert ud og frigiver plads andre steder. Og så er der desuden Showa-forgaffel, TFT-display og Brembo-bremser til at holde dig skarpt kørende.

Designet ligner nærmest noget fra en Blade Runner-film. Det bliver altså svært at koge suppe på “dansk design”, når den her snart ruller ud.

Produktionsdato og pris er stadig et kæmpe spørgsmålstegn, men jeg krydser virkelig fingre for, at DIEM Motors får elmotorcyklen fyret ud over rampen.

Diem X-01 er en dansk elmotorcykel


Se andre seje sager om: