Det er måske lidt svært at få øje på, men hvis du er cykel-connaisseur, spotter du sikkert, at der gemmer sig en ordentlig portion DNA fra en Suzuki Katana i den her skønhed. Og så ved du vel også, at Suzukis over 30 år gamle design fik mange huk for at være forud for sin tid, hvilket kan være derfor det spiller så godt her i 2015. Det er Icon, der har haft fingrene i den gamle dreng, og de har faktisk skruet noget af et Frankenstein-projekt sammen, for der er også en del Honda i bæstet med gafler fra en CBR 954 og hjul fra en VTR RC51 SP2, mens de har valgt af erstatte den oprindelige motor med den mere potente af slagsen fra en Suzuki Bandit 1200. Det kan jo godt være, den ser rasende godt ud, men motorcyklen skal også kunne flytte sig.

ICON 1000 NEW JACK