Når du vil have ekstra fart på i vandet, er det fedt med en undervandsscooter. Sådan en satan kan så godt fylde en del, men sådan er det ikke, hvis du rykker en Subnado med på tur, for det er verdens mindste undervandsscooter.
Den er faktisk så kompakt, at du kan spænde den på armen, og hvis du så investerer i to styk, så er du godt kørende. Eller svømmende, egentlig.
Tophastigheden ligger på 7 km/t, og der er batteritid til lige knap en times sjov, hvilket er mere end rigeligt.
Det kunne da godt være, man skulle ud og bruge lidt skejser på nyt vand-legetøj.