Forestil dig en Segway. Har du den? Godt. Fjern så styret, og så har du i bund og grund et Oxboard. Den hollandske opfindelse fungerer nemlig på samme måde som en Segway, hvor du læner dig frem for at komme frem, og på den måde kan du også styre hastighed og retning. Du kan se brættet i aktion i videoen ovenover, hvor en kølig knægt demonstrerer, hvor let det er at bruge. Oxboard er elektrisk, og du skulle kunne presse en topfart på 10 km/t og en distance på 20 kilometer ud af det, før det er tid til at finde en standard stikkontakt, og det er egentlig meget godt klaret, når man tager det kompakte design i betragtning. Prisen er godt nok lige i overkanten, men det er et fedt legetøj, der også klarer voksne børn på op til 120 kilo.
Det kan være rigtigt svært at komme ud af sengen om morgenen, og nu kommer der hjælp fra en noget uventet kant. Nintendo har nemlig lige afsløret vækkeuret Sound Clock …
Læs mereDet er jo muligt at tøjle naturens kræfter og få strøm ud af elementerne, og det her er et ret genialt værktøj, for Shine er en snedig vindturbine. Den er udviklet …
Læs mere