Glem alt om et almindeligt skateboard, hvor du skal bruge tyngdekraften og stængerne til at få noget fart. FiiK Skateboards har smidt kæmpe dæk på brættet og udstyret det med en elektrisk motor, der fyrer svinet op på 37 km/t på asfalten, men også klarer hårdere terræn i overlegen stil. Det er god underholdning. Du regulerer Big Daddys hastighed ved hjælp af den trådløse fjernbetjening, som du kan holde i hånden, og styringen ordner du ved at skifte kropsvægten i den ønskede retning. Det kræver måske lidt tilvænning med al den multitasking, men der skulle være nok juice på det indbyggede batteri til at klare op til 30 kilometer per opladning, så du har lidt tid til at få styr på det.