Det kan godt være, at gutterne fra Dude Perfect ofte presser grænserne for, hvor begejstret man egentlig kan være over et vellykket stunt, men de laver altså også nogle vilde tricks og fanger dem på video. Og i deres seneste projekt har de kastet sig over RC biler i samarbejde med Traxxas, som du kan se resultatet af i videoen ovenover. Der er masser af fed inspiration til en tur med din egen fjernstyrede bil – selvom der nok skal en del øvelse til, før den sidder lige i skabet.