Skynet kommer måske og spiser dig en dag i fremtiden, men indtil da, sørger robotterne for, at du får rigeligt at spise og drikke, så du rigtigt kan blive fedet op. Som du kan se i videoen ovenover, er en restautant i Singapore nemlig begyndt at bruge droner til at servicere deres gæster. Jeps, så er det svært at brokke sig over betjeningen. Eller det kan du godt, men dronen er nok ligeglad. Drone-tjenerne er i øvrigt lavet af firmaet Infinium Robotics, der selv siger, de kan levere systemet til alle restauranter, så det bliver spændende at se, om det er noget, der kommer til Danmark i den nærmeste fremtid. Og det der med Skynet bliver også spændende at følge med i.