Nu hvor 10. kapitel i Fast & Furious franchisen snart rammer biograferne, er det her den perfekte mulighed for at gå all in på sagerne.

Du kan i øvrigt se traileren for “Fast X” i artiklen herunder, og der er premiere d. 18. maj.

Nå, men nu kan du simpelthen blive den heldige ejer af din helt egen Ripsaw-tank.

Den er bygget af  brødrene Geoff og Michael fra Howe and Howe Technologies, som du måske kender fra deres eget program på Discovery Channel, og det er noget af et bæst. Ripsaw-tanken er bygget i 2009, og den indtager en fed rolle i filmen “The Fate of The Furious”, hvor Ludacris tager den på tur henover isen.

I videoen herunder kan du se en større bagom kameraet gennemgang.

Topfarten ligger i øvrigt på 100 km/t, og du skal nok være beredt på, at det kommer til at koste på brændstofforbruget at holde den kørende, for Ripsaw-tanken er udstyret med en pænt tørstig 6,6 liters LBZ Duramax dieselmotor.

Men det går nok, for hvis du har råd til køretøjet, har du også råd til at fylde tanken.

Det er Mecum Auctions, som har den under hammeren fra d. 12. til d. 20. maj. Det kunne da være blæret, at komme fræsende i sådan en satan.


Se andre seje sager om: ,