Det har været almen viden i brancen i et stykke tid, men nu er den her, for Tesla afslører ny elektrisk lastbil, som de simpelthen kalder Tesla Semi. I billederne ovenover ser du de officielle skud af lastbilen, mens Elon Musk stolt præsenterer køretøjet i videoen nedenunder, og det er da også en ret sej en af slagsen. Tesla Semi burger 2 styks elmotorer fra Tesla Model 3 på hver aksel, så der totalt er 4 motorer, og der er også 2 displays fra Model 3 i kabinen til at give chauffører det fulde overblik med vitale stats om selve lastbilen, GPS og et live feed fra kameraer til at se, hvad der foregår omkring lastbilen. Det er god beskyttelse mod højresvingsulykker. Så er der selvfølgelig selve præstationerne, for Tesla Semi klarer 0-100 km/t på 5 sekunder uden gods og 0-100 km/t på 20 sekunder med 36 ton på traileren. Det er ret habilt. Tesla lover desuden en rækkevidde på 800 kilometer med en fuldt lastet anhænger, mens de nye MegaChargers kan smide 600 kilometer ekstra på batterierne på bare en halv time. Her i Danmark er afstandene egentlig perfekte til sådan en elektrisk lastbil.