Forestil dig en hybrid mellem en Hummer og en Mercedes-Benz Unimog, og så har du en Bremach T-Rex. Det er jo ikke verdens dårligste kombination til en voldsom firmabil eller bare et hverdagskøretøj til at klare den daglige transport, og Bremach T-Rex skal nok trække noget opmærksomhed med en længde på 5,2 meter, en bredde på lige knap 2 meter og en totalvægt på 6 ton. Det er en ordentlig moppedreng. Det håndbyggede italienske monster er desuden udstyret med en 3,0 liters Iveco-motor på 176 hårdtarbejdende heste og firhjulstræk, så du kan rykke den ud i terrænet, hvor den snildt forcerer stigninger på 45 grader. Jo tak.


Se andre seje sager om: , ,