Den danske racerkører optjener lige nu vigtige lærepenge i den amerikanske løbsserie IMSA, men allerede til august skal han prøve kræfter med Le Mans sammen med farmand Jan i en dansk bil.

Det bliver spændende at se, hvordan han klarer sig. Ikke mindst, fordi han også skal køre Le Mans i 2022.

Det bliver for Peugeot, og de har lige lanceret den hyperbil, Kevin Magnussen skal køre i. Den hedder helt officielt 9X8 Hypercar, hvilket i sig selv ikke lyder særligt sexet, men det gør bilens design og specs til gengæld.

Den er nemlig udstyret med en 2,6 liters V6-motor med biturbo og 680 hestekræfter, som bliver bakket op af en elektrisk motor med 268 hestekræfter.

Designet er også ret specielt, for den ligner noget fra fremtiden. Den mangler for eksempel en hækvinge. Det skyldes, at FIA’s nye regelsæt dikterer, at der kun må være en enkelt justérbar aerodynamisk del, og her har Peugeot så valgt, at det ikke skulle være hækvingen.

Nå, men du kan se nærmere på den nye Hypercar i videoen herunder. Her kan du med fordel lige springe 9 minutter ind i videoen. De første minutter taler de om Peugeots historie, før de endelig kommer til selve bilen.


Se andre seje sager om: , ,