Når du ikke kan nøjes med en almindelig autocamper til din roadtrip, skal du have fat i en Jayco Embark – for det er et palads på hjul. Ja, man kan vel nærmest kalde den for en husbus.

Det 11,3 meter lange køretøj er et helt overflødighedshorn af luksus, så du for eksempel får en kæmpe opholdsstue med en 50 tommer fladskærm og bløde lænestole, mens de desuden har forsynet det store master bedroom med en 32 tommer fladskærm og hængt et 39 tommer TV på ydersiden, så du kan se TV, når I hygger udenfor.

Ja, den er lavet i USA, og der går man ikke ned på fladskærme.

Til gengæld ligner stilen med gulv og inventar noget fra 90’erne, men så er det jo heldigt, at du kan betale dig fra at udstyre den præcis som du vil. Så skal der bare flere penge opad lommen.