Med udgangspunkt i en Yamaha XV750 Virago har gutterne hos Industrial Moto forenet det gamle med det nye, og resultatet er er den overblærede Industrial Moto Project Scout. Du kan selv se den folde sig ud i billederne ovenover, hvor især de matsorte og bronzefarvede nuancer springer i øjnene. Den er rå på den elegante måde. Men det er ikke bare rent design og spil for galleriet, for motorcyklen har fået et digitalt display med Bluetooth-forbindelse, så du kan synkronisere mobilen med kørecomputeren. Yessir, sådan noget lir havde de ikke tilbage i 1970'erne.