Det er nemlig rigtigt. Elektricitet driver ikke bare biler, motorcykler og både, for det er åbenbart også muligt at lave fly, der er drevet af elektricitet. Det største af slagsen kommer fra firmaerne Magnix og AeroTEC, og det er baseret på et Cessna 208B Grand Caravan – heraf navnet eCaravan.

Så kan det da godt være, at batterierne fylder så meget, at flyet der normalt har plads til 14 passagerer, kun har plads til 5 af slagsen, men det er stadig det største elektriske fly, som endnu har forladt landjorden. Det bliver spændende at se, hvornår elektriciteten finder vej til de større passagerfly.