Det kan da godt være, at du kan bygge en miniature-version af en rigtig bil, der er så realistisk, at du har svært ved at kende forskel på den og originalen. Altså udover den åbenlyse forskel i størrelsen, selvfølgelig.

Men så snart den begynder at køre, er det ret let at se forskel. Medmindre du benytter dette grej. Dimitar Tilev, der står bag Super Scale 2020 har nemlig brugt et år på at udvikle en speciel affjedring, der får en fjernstyret bil til at opføre sig mega realistisk, og du kan se, hvordan det fungerer i videoen herunder.

Et kit til din egen R/C-bil

Det er virkelig fedt lavet, og bilen bevæger sig flydende under acceleration, opbremsning og i sving. Stærkt. Du kan faktisk bestille et kit for kun 250 kroner til at omdanne din egen R/C-bil til en ægte slæde lige her.

Det burde da være til at installere, som du ser i videoen herunder.