Man kan selvfølgelig diskutere, om der i virkeligheden stadig er tale om en cykel, når du både skal betale lige så meget som en bil for dyret og desuden kan komme frem i verden med knap 70 km/t helt uden at trampe i pedalerne og lige over 100 km/t, hvis du hjælper med lidt benkraft. Så er det vel teknisk set en motorcykel. Men sådan en slags fornuft blæser Trefecta fuldstændigt på, og det er egentlig fint nok, for deres ebike er bare blæret. Trefecta DRT har et 20 tommer stel af aluminium, 26 tommer hjul af kulfiber med grove Schwalbe dæk og en indbygget computer med skærm på styret til at informere dig om detaljer som distance og batteristatus. Men hvis du har tænkt dig at kaste så mange penge efter en cykel, er det nok også en god idé ikke at spare på låsen. Ellers bliver det en kort fornøjelse. Og hvis du sådan helt seriøst overvejer investeringen, kan du tjekke videoen herunder. Den er altså vild.
Det er jo muligt at tøjle naturens kræfter og få strøm ud af elementerne, og det her er et ret genialt værktøj, for Shine er en snedig vindturbine. Den er udviklet …
Læs mereJo mindre du behøver slæbe med på overlevelsesturen, jo bedre er du kørende. Less is more, kan man vel kalde det. Og med en EST Shovel i oppakningen skærer du virkelig …
Læs mere