De laver i forvejen nogle kradse firehjulede køretøjer, og nu er det blevet tid til at kaste sig ud i de tohjulede af slagsen.

Hummer er nemlig gået sammen med cykelfabrikanten Recon Power Bikes om at lave en elcykel, der er robust nok til at klare de ondeste ture. Den er for eksempel udstyret med fede dæk og to elmotorer med sammenlagt 750 Watt, der hjælper til en elektrisk topfart på 45 km/t. Resten må du selv klare med rugbrødsmotoren.

Og så er den selvfølgelig velsignet med et kraftigt stel, mens du også får muligheden for at skifte mellem baghjulstræk, forhjulstræk eller tohjulstræk. Ja, den kan trække på begge hjul på samme tid.


Se andre seje sager om: , ,