Der er sikkert lavet mange damer i den her bil. Den tidligere ejer er nemlig ingen ringere end den svenske legende Zlatan Ibrahimovic, så selvom de fleste nok bare ser en gammel Mercer fra 2001, er det historien der banker den op i verdensklasse. Det er da ret blæret at køre rundt i Zlatans gamle bil. Den svenske fodboldspiller købte sin Mercedes CLK 430 Cabriolet med AMG-designpakke, da han i 2001 røg til Ajax, hvor han brugte fritiden på at cruise rundt i Amsterdam i bilen med en 4,3 liters V8’er og et ganske kraftigt lydanlæg, der sikkert har været i stand til at spille trusserne af de lokale piger. Ellers kunne Zlatan nok give en hånd med. Men nu kan bilen altså blive din, for den er til salg i Örebro i Sverige, hvor prisen er angivet til beskedne 145.000 svenske kroner, der oversat til danske kroner er noget af et røverkøb for en Mercer med et strejf af Zlatan.