Den ultimative frihed finder du på landevejen, og turen bliver lige en tak mere gennnemført i The Vanual, der bare er en varevogn pimpet ud over det sædvanlige. Du kan se flere skud af vognen i galleriet ovenover, hvor den også imponerer med en fed udsigt fra vinduerne. The Vanual er bygget af filmmageren Zach Both, der har brugt den som mobilt filmstudie til en tur på tværs over USA, og du kan se mere om hans rejse og selve byggeriet af varevognen på linket herunder. Den er temmeligt blæret med interiør af træ og en behagelig seng, mens der selvfølgelig også er de mest basale fornødenheder som køkken og skrivebord. Den kunne egentlig også sagtens bruges til hverdagskørsel.