Ayrton Senna er en af de bedste racerkørere, der nogensinde har levet – hvis ikke den bedste. Det har de hyldet hos McLaren med den ekstreme McLaren Senna, der med 800 heste og et moment på 800 Nm fra en V8’er på 4,0 liter med biturbo er hurtig nok til de fleste. Men det kan altid blive vildere.

Det ved det så udmærket hos tuningfirmaet Novitec, så de har rodet med den ellers glimrende McLaren Senna og forvandlet den til et endnu ondere bæst.

Ved hjælp af en ny udstødning og fiksfakserier med motoren har de presset den op på 902 hestekræfter og et moment på 888 Nm, mens vægten er reduceret med mere kulfiber og plexiglas i dørene, og resultatet er en superbil, som drøner fra 0-100 km/t på 2,7 sekunder og rammer 200 km/t efter 6,5 sekunder. Hey, når man er oppe i denne klasse, er o-200 km/t pludselig yderst relevant, og den her slæde klarer det hurtigere end de fleste biler er om at komme op på 100 km/t.

Så er der selve udseendet, som du kan se nærmere på i billederne herunder. Ja, den gør det godt.

Novitec McLaren Senna

Novitec McLaren Senna

Novitec McLaren Senna

Novitec McLaren Senna

Novitec McLaren Senna

Novitec McLaren Senna


Se andre seje sager om: ,