Lotus har vist, at de sagtens kan lave små biler med masser af saft og kraft, som bare er hamrende sjove at køre. Ja okay, de kan også lave bæster med 2.000 hestekræfter som Lotus Evija.

Den nye Lotus Emira er “kun” udstyret med en V6-motor på 3,5 liter med 400 heste, men takket være den lave vægt på 1.405 kilo, er den yderst manøvredygtig, mens tiden fra 0-100 km/t er respektable 4,5 sekunder.

Indtil videre er Lotus sparsomme med oplysninger om deres nye familiemedlem, men i videoen herunder får du et nærmere kig på det sprøde design.