Som bil-elsker er det svært ikke også at elske Carroll Shelby, der desværre døde 10. maj 2012. Manden var jo genial. Og nu kan du købe en af bilerne fra hans egen garage, når denne 1965 Shelby Cobra Alloy Continuation ryger på auktion 15. november. Så er der selvfølgelig lige den harske pris, der måske afholder dig fra at smide buddene på bordet for sådan en slæde, men det koster gratis at nyde billederne af skønheden i galleriet ovenover, og så vil du måske også gerne vide, at karosseriet er poleret aluminium, mens V8'eren under kølerhjelmen banker 525 heste på asfalten via en manuel gearkasse med 5 gear. Der mangler altså ikke motorkraft. Men den vigtigste årsag til prisen er selvfølgelig, at selveste Carroll Shelby købte bilen fra ny og opbevarede den sikkert i sin garage, hvilket også har gjort, at der kun står 56 miles (90 kilometer) på triptælleren. Det er alligevel ikke meget.
Når vi rammer 1. januar 2025 er LEGO klar med en god start på det nye år, for her er den nye LEGO Ducati Panigale V4 S klar til afsendelse. …
Læs mereNår du rykker en god PlayStation-aften, kan det jo være meget lækkert med noget pizza. Men hvad så, når dine slices begynder at blive kolde? Jamen, så er det jo …
Læs mere