Metallicas forsanger James Hetfield er, udover at være en gudsbenådet musiker, også indehaver af en helt vanvittig samling fede biler. Ja man kan vel nærmest kalde det for en bilpark. Når man er heavy metal megastjerne, så skal de mange penge jo forvaltes på en eller anden måde, og hvorfor ikke på fede og sjældne biler?

De mange fede vogne kræver selvfølgelig en seriøs garage, men mon ikke han også har sådan en…

Alle biler i samlingen er eksklusive og sjældne. I James Hetfields garage holder der blandt andet en Buick Skylark “Skyscraper”, en Lincoln Continental “Dead Kennedy”  og en Ford Roadster “BlackJack”.

Ud fra bilernes navne må man da sige, at de passer perfekt til en rockstjerne.

Hele samlingen af biler kan i oktober måned opleves på Petersen Automotive Museum i Los Angeles, og der er forlydender om, at udstillingen tager på verdensturne…

Se hele samlingen af biler i videoen nedenunder.