Det her må være resultatet, hvis en hot rod parrede sig med et stealth bombefly. Og det er en skarp bastard. Det er eleverne på designskolen ESPERA Sbarro Montbéliard i Frankrig, der har haft gang i avlsprojektet, hvor kreativiteten virkelig har fået frit løb, og udover det ret specielle design, er Sbarro EIGHT Hot Rod Concept også liret med ret seje detaljer. Der er for eksempel en 3,2 liters V8’er fra Maserati med 368 hestekræfter, der virkelig kan få lov til at brøle ved hjælp af de markante udstødningsrør på siderne, mens du sidder behageligt i kabinen i lædersæder og nyder udsigten til et interiør med masser af træpaneler.  Jaja, du kommer sgu nok aldrig til at køre i den, men derfor er der jo ikke noget i vejen med at bladre billederne igennem i galleriet ovenover – og det kan jo give lidt inspiration til et kommende projekt hjemme i garagen.