Der er da ok knald på køreturen i en Mercedes-Benz S 500 eller en S 63 AMG Cabriolet, men nu sparker tyskerne ekstra heste under din højre fod med den nye S 65 AMG, som desuden stiller op til en fræk billedserie i galleriet ovenover. Den er topløs og pivfræk. Under motorhjelmen gemmer der sig et bankende bæst med 630 hestekræfter og et moment på 1.000 Nm fra den 6,0 liters V12-biturbomotor, der er nok til at rykke den fra 0-100 km/t på 4,1 sekunder. Det er slet ikke dårligt, og med toppen nede kan du rigtigt nyde lyden fra motoren, mens det kun tager 17 sekunder at få tag over hovedet, hvis der pludselig bliver vådt fra oven. Forvandlingen er desuden mulig på hastigheder op til 50 km/t, så du ikke behøver holde ind til siden.