Håndværkerne, rigtige rednecks og drengerøve i alle aldre gjorde store øjne, da vi viste den ultrafede Mercedes-Benz X-Class Concept frem i går. Og der er mere godt nyt til dig, der godt kan lide stjernemærket, for Mercedes-AMG kommer nu med den heftigste E-klasse nogensinde – nemlig E63 S 4MATIC. Her får du ikke bare firehjulstræk, som 4MATIC-navnet hentyder, men også hæsblæsende 612 hestekræfter fra den 4,0 liters V8-motor, der bliver tvangsfodret af to turboladere. Det giver 0-100 km/t på 3,4 sekunder og de sædvanlige 250 km/t på toppen, når du kører den 9-trins gearkasse helt ud. 300 km/t hvis du tilkøber AMG Driver-pakken. Men sådan en bil skal ikke bare ses på billeder og fortælles om, så klik på videoen ovenover og nyd brølet fra den voldsomme luksus-limousine.