Er du vild med kulfiber? Hvad med lynhurtige Lamborghinier? Så skal du vist have fat i gutterne hos Mansory, for de tilbeder kulfiber og hurtige biler, og nu er de klar med en ond Lamborghini Aventador 750-4 Superveloce, der er fuldstændigt ombygget, så den er klædt i kulfiber fra top til tå, mens motoren er blevet opgraderet fra 750 til 830 heste, der sparker den fra 0-100 km/t på sølle 2,7 sekunder og fra 0-200 km/t på 8,4 sekunder. Det er da ok hurtigt. Der bliver i øvrigt kun lavet dette ene eksemplar, for den er specialfremstillet til milliardæren James Stunt, der er gift med Formel 1-bossen Bernie Ecclestones datter, Petra Ecclestone. Jeps, hurtige damer og hurtige biler.