Der er i hvert fald ingen risiko for at løbe tør for hestekræfter i den her bil, for der er hele 1.700 af slagsen. Ja, 1.700 heste takket være en V8'er med biturbo. Det er et voldsomt spark, og Lyons Motor Car har planer om at slippe kræfterne løs til New York International Auto Show her i starten af april, hvor de officielt afslører deres bud på en amerikansk hyperbil. Det skal nok give nogle klapsalver. Og selvom designet måske ikke sidder lige i skabet med den ret stejle front og nogle ekstremt bløde former, er det svært at have noget imod præstationerne. Hvis den altså er lige så skarp, som de selv siger. På papiret er LM2 Streamliner nemlig i stand til at overføre alle de heste til en tid fra 0-100 km/t på godt 2 sekunder og 0-320 km/t på knap 12 sekunder. Det skal nok rive lidt i maven. Vi glæder os til at se bilen, når Lyons Motor Car præsenterer det endelige resultat.
Det er jo muligt at tøjle naturens kræfter og få strøm ud af elementerne, og det her er et ret genialt værktøj, for Shine er en snedig vindturbine. Den er udviklet …
Læs mereJo mindre du behøver slæbe med på overlevelsesturen, jo bedre er du kørende. Less is more, kan man vel kalde det. Og med en EST Shovel i oppakningen skærer du virkelig …
Læs mere