Armen altså, hvis man nu led af “Mechanophilia” – den medicinske betegnelse for en sexuel tiltrækning af maskiner som cykler, motorcykler, helikoptere og biler – så skulle den her Alfa Romeo Montreal Vision GT ikke vrikke meget med numsen, før det hurtigt udviklede sig i den frække retning. Den er jo nærmest erotisk flot.

Bilen er designet af Luca Serafini, der har ladet sig inspirere af den originale Alfa Romeo Montreal fra 1970’erne, og resultatet er en lav og lang superslæde, der ser ud til at køre meget hurtigt, selvom den holder stille. Det er slet ikke ringe.

Eneste problem er så, at den endnu ikke findes i virkeligheden, men her burde Alfa Romeo jo bare komme i gang og få sat den i produktion. Prisskiltet bliver sikkert et rent antiklimaks, men som med så meget andet erotik, er det jo også tilladt at kigge på, mens andre leger.

Alfa Romeo Montreal Vision GT

Alfa Romeo Montreal Vision GT

Alfa Romeo Montreal Vision GT


Se andre seje sager om: ,