1.750 hestekræfter. Ja, det er fuldstændigt sindssygt, men det er nu alligevel så mange hypper, det er lykkedes at proppe i Laraki Epitome. Superbilen dukkede pludselig op på den nyligt overståede biludstilling i Pebble Beach i USA med et vildt design og en endnu vildere motor – og det hele er smidt sammen af et marokkansk firma, der normalt laver både. Motoren kommer faktisk fra en Corvette Z06, der er udstyret med to turboladere, så den yder 1.200 hestekræfter med standard benzin, men ryger helt op på 1.750 hestekræfter, når den suger det specielle oktan 110 brændstof fra en ekstra tank. Oktan 110 bruges normalt i dragracing, og det koster kassen, men hvis du i forvejen har råd til en Laraki Epitome, er du nok pænt ligeglad med det.
Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk Hvis dit Smart Home trænger til en opgradering, eller du tripper for at komme i gang med de snedige løsninger, er det her den perfekte …
Læs mereDet kan være rigtigt svært at komme ud af sengen om morgenen, og nu kommer der hjælp fra en noget uventet kant. Nintendo har nemlig lige afsløret vækkeuret Sound Clock …
Læs mere