KTM laver i forvejen noget af det sjoveste med fire hjul med deres X-Bow, men indtil videre har de store grin været forbeholdt lukkede baner.
Indtil nu.
Den nye KTM X-Bow GT-XR er nemlig en gadelovlig version af deres potente X-Bow GT2, og den smider lige en turbofodret femcylindret motor fra Audi med 500 heste ind i mikset. Plus en vægt på kun 1.130 kilo, så der er masser af muller til den relativt lave vægt. Det betyder 0-100 km/t på 3,4 sekunder og en topfart på 280 km/t. Plus helvedes gode køreegenskaber, selvfølgelig.
Der bliver så også kun produceret 100 eksemplarer om året, og de er ikke billige. Men det er lækkert, som du selv kan se i videoen herunder.