Halløjsa, det var sgu da en Hyundai, man bliver stolt over at trille rundt i. Ikke fordi, der er noget galt i at køre i en almindelig Hyundai, men det her er alligevel noget af det lækreste, de endnu har budt på. Problemet er selvfølgelig bare, at Vision G på nuværende tidspunkt er lige præcis en vision, der officielt bliver afsløret på bilmessen Pebble Beach Concours d’Elegance, så der er altså ingen planer om masseproduktion med det samme, men der kunne de altså godt tage sig sammen, for som du kan se i billedserien ovenover, er det nogle frække former med en liret kabine. Motoren skulle i øvrigt være en V8’er på 5,0 liter med 425 hestekræfter, og den må de også gerne beholde, når de engang beslutter sig for at smide den ind i modelprogrammet.