Priser fra to millioner kroner. Uden afgift. Ok, vi kommer nok ikke til at se mange Hennessey VelociRaptor 6X6 herhjemme i Danmark, men for dælen, den er sprød! Udgangspunktet er en 2017 Ford Raptor pickup truck (den er trods alt med i prisen…), som Hennessey Performance så har bygget videre på. Den har fået en aksel mere, så du får 6×6, komplet ombygning af undervognen med FOX-komponenter, 20 tommer fælge eller større, ny for- og bagkofanger, Brembo-bremser, bur og diverse LED-lygter, og du kan tilkøbe ekstra panser til din VelociRaptor, hvis du bor i urolige områder. Til at trække det her 6-hjulede monster, har Hennessey Performance monteret deres twin turbo setup, så du har mere end 600 hestekræfter under højre fod. Det her er det ultimative køretøj til den rigtige mand. Med finanserne i orden.