Mens vi venter på, at den kradsbørstige Dodge Demon bliver officielt præsenteret, er Hennessey nu klar med deres udfordrer til Dodge-frækkerten. Hennessey The Exorcist er en voldtunet ZL1 Camaro med 1.000 hestekræfter og et satanisk moment på 1.350 Nm, og i billederne ovenover kan du se den onde styling, og få lov til at høre motoren larme så smukt i en herlig video. Det er virkelig en ondskabsfuld amerikaner. Hvordan får du så bæstet ind i garagen? Jo, du kan enten bestille den direkte hos Chevrolet eller sende din “almindelige” Camaro til Hennessey, og så sørger de for resten. Og få lige fat i en eksorcist, før du træder speederen i bund.