Det ligner måske en ganske almindelig Audi SQ5, men den her bil har ikke brug for en fører bag rattet for at komme frem i trafikken. Og den har lige bevist det ved at køre knap 5.500 kilometer tværs over USA fra San Francisco til New York. Det er alligevel noget af en tur. Okay, der var stadig et hold teknikere i bilen fra firmaet Delphi Automotive Technology, for det kræver loven, og 0,1% af køreturen måtte de overtage kontrollen, fordi der for eksempel var uforudsete hændelser på ruten som vejarbejde. Men det er stadig rimeligt imponerende klaret. Audi klarede faktisk selv en tur på 900 kilometer med en selvkørende A7 tidligere på året, så teknologien bliver hele tiden bedre, og der går altså ikke alt for længe, før det er noget, der sidder i bilerne direkte fra samlebåndet. I videoen ovenover kan du se den førerløse Audi SQ5 ankomme i New York, og på nedenstående link er der flere videoer fra selve turen. De er sgu egentlig lidt kedelige, men perspektivet i præstationen er meget spændende.
Når vi rammer 1. januar 2025 er LEGO klar med en god start på det nye år, for her er den nye LEGO Ducati Panigale V4 S klar til afsendelse. …
Læs mereNår du rykker en god PlayStation-aften, kan det jo være meget lækkert med noget pizza. Men hvad så, når dine slices begynder at blive kolde? Jamen, så er det jo …
Læs mere