Hvis din idé om camping handler mere om eventyr i vildmarken end om solstole og køjesenge på plads nummer 17, så har Mercedes-Benz det rette værktøj til dine eventyr: Hellgeth Unimog TenereX.

Den er saseret på Unimogs solide U4023-chassis med fuld firhjulstræk, spær på begge aksler, portalaksler med latterligt meget frihøjde, og et lufttrykssystem, du justerer fra kabinen. Den æder altså sand, mudder og sten så let som ingenting.

Det virkelig sjove sker dog på indersiden, hvor Hellgeth har udnyttet masser af forstærket plast og aluminium til at holde vægten nede, så enhver med et almindeligt kørekort kan tage på ekspedition.

Du får en dobbeltseng, lækkert køkken med induktionsplader, 85 liters køleskab og et separat bad og toilet. Solceller, ekstra tanke og generatorer klarer off-grid-lejren, og trepunkts-monteringen sørger for, at beboelsen ikke forvandler sig til vildmarks-tivoli, når terrænet bliver vildt.

Prisen starter fra omkring 1,4 millioner kroner – uden de vilde afgifter – men så får du altså også et køretøj, der kan få dig sikkert gennem alt.


Se andre seje sager om: ,