Det er vel ikke nødvendigt at påpege, at Brabus er nogle vilde sataner, når det kommer til at gøre det vildeste fra garagen hos Mercedes endnu vildere. Nå, men det er de altså, hvilket de senest har bevist med en voldtunet Mercedes-AMG E 63 S og en voldpumpet Mercedes-Benz GLE 63 S 4MATIC Coupe.

Nu er de så klar med den spritnye Brabus P900 Rocket Edition.

Her har de haft fingrene i en Mercedes-AMG G 63, der så lige har været igennem en tuning, så V8’eren leverer 900 hestekræfter med et moment på 1.250 Nm. Det betyder 0-100 km/t på 3,7 sekunder. Voldsomt for en G-Klasse.

Nå ja, så er der jo den sædvanlige omgang kulfiber og Brabus-styling med i pakken, mens det også er lykkedes dem at omdanne den til en pickup. Hey, det er en voldsom slæde og det oser den virkelig af. Der bliver så også kun produceret 10 eksemplarer.

I videoen herunder får du et nærmere kig på bæstet.


Se andre seje sager om: