Der skal meget til for at imponere Jay Leno, der selv er indehaver af en imponerende samling biler, men den her firehjulstrækker klarer opgaven. Det er også noget af et bæst. I videoen ovenover kan du se afsnittet af Jay Leno’s Garage, hvor den amerikanske TV-vært kigger nærmere på Fab Fours The Legend og tager den med en tur offroad, og den lyder lige så vanvittig, som den ser ud. Bilen er bygget på en Jeep Wrangler, der har fået en ordentlig overhaling, så den ligner noget, der sagtens ville kunne blæse gennem en zombieapokalypse. Hvis du altså har brændstof nok med, for den kører helt sikkert ikke langt på literen.