Da Elon Musk tilbage i 2017 løftede sløret for den futuristiske Tesla Roadster var der mange Tesla-fans, som nærmest ikke kunne være i dem selv.

Ja, det er efterhånden fem år siden, men nu er den altså klar til køb.

Du kan i hvert fald lægge en forudbetaling på 32 af de lange på Teslas hjemmeside, og så er du forrest i køen til at snuppe et eksemplar. Men hvornår bliver den så leveret, tænker du? Tjah, alle taler om det, men ingen ved det. Den kommer, når den kommer.

Og det er en flot satan, der banker fra 0-100 km/t på 2,1 sekunder og har en rækkevidde på 1.000 kilometer. Så lang kommer du nok ikke, hvis du hamrer speederen i bund.Til gengæld er det faktisk en bil, du sagtens kan bruge til hverdagskørsel, mens du så lige kan prale af at sidde i verdens hurtigste serieproducerede bil. Jow jow.

I videoen herunder kan du se præsentationen fra lanceringen i 2017.