Det er et års tid siden, at Aston Martin og Red Bull præsenterede deres vanvittige AM-RB001 Valkyrie hyperbil, og nu er de klar med den endelige version, som du får en stribe frække billeder af i galleriet ovenover. Den er voldsom. Aston Martin Valkyrie er faktisk fuldt lovlig at køre på landevejen, så der er ikke bare tale om et bane-monster. Kraften kommer fra en 6,5 liters V12'er og en elektrisk motor, der sammenlagt sparker 1.130 hestekræfter på asfalten, og systemet er hentet direkte fra Red Bulls Formel 1 hold, så du virkelig får noget af det bedste til at jage fart til din disposition. Så er der selvfølgelig hele det futuristiske design med kulfiber, hvor der er tænkt over enhver detalje for at få vægten ned, så selve forlygterne for eksempel bruger anodiseret aluminium til at barbere hele 40% af vægten i forhold til almindelige forlygter. Jaja, mange bække små. Den nye hyperbil rammer asfalten i 2018, og så venter vi egentlig bare på prisskiltet. Det bliver mindst lige så voldsomt som selve bilen.
Det er jo muligt at tøjle naturens kræfter og få strøm ud af elementerne, og det her er et ret genialt værktøj, for Shine er en snedig vindturbine. Den er udviklet …
Læs mereJo mindre du behøver slæbe med på overlevelsesturen, jo bedre er du kørende. Less is more, kan man vel kalde det. Og med en EST Shovel i oppakningen skærer du virkelig …
Læs mere