Hvis du fjerner bilen, er James Bond bare en almindelig mand. Okay, han har også de fede gadgets, styr på damerne, god stil og en tilladelse til at dræbe og generelt bare være badass. Men fjern de ting, og så er han meget almindelig. Og nu kan du selv blive lige så godt kørende som Mr. Bond, for Aston Martin har lavet en Bond Edition af deres DB9, som du kan se mere til i billedserien ovenover. Den er skarp. Aston Martin DB9 GT Bond Edition bliver godt nok kun lavet i 150 eksemplarer, og prisskiltet på 1,7 millioner er uden de nederdrægtige danske afgifter, men så får du også den unikke Spectre-lakering, en V12’er med 540 heste og et moment på 620 Nm og et overflødighedshorn af små Bond-detaljer på bilen. Nå ja, de smider da også lige Bond-uret Omega Seamaster Aqua Terra og en rejsetaske oveni hatten. Det manglede da bare.


Se andre seje sager om: , ,