Så gik du nok og troede, at polakkerne ikke anede en bjælde om ordentlige slæder, men Arrinera Hussarya er faktisk designet og hamret sammen i Polen, og det er et pokkers potent fartmonster. Hvis de polske arbejdere i Danmark kører i sådan noget derhjemme, så får de for meget i løn. De flotte former er bakket op af en 6,2 liters V8'er med 650 hestekræfter til at smide dig fra 0-100 km/t på 3,2 sekunder og først stoppe med at ondulere din krop med G-kræfter, når den rammer 340 km/t, så du kan komme fra A til B på næsten ingen tid. I hvert fald, hvis vejen fra A til B inkluderer en tur på de tyske motorveje uden fartbegrænsning.