I sommer – hvis man da ellers kan kalde den famøse regn-periode her i Danmark for det – lokkede tyske Apollo Automobil med en ny superbil, og nu har de lige afsløret den spritnye Apollo Intensa Emozione. Du kan se nærmere på den i billederne ovenover. Man kan vel egentlig godt kalde den for smuk, men det er absolut på den brutale måde, for der er intet yndefuldt over de skarpe former af kulfiber. Og så er der motoren. Apollo Intensa Emozione bruger en V12'er på 6,3 liter med 780 hestekræfter og et moment på 760 Nm til at skyde dig fra 0-100 km/t på 2,7 sekunder med en topfart på 335 km/t. Det skyldes selvfølgelig også den lave vægt på 1.250 kilo. Læg i øvrigt lige mærke til bagdelen. Det er sådan noget der virkelig skiller den ud fra de andre superbiler på vejen. Prisen er godt nok også ret brutal, og de laver kun 10 eksemplarer, men den er værdig til at hænge på væggen i drengeværelset.
Når du begiver dig ud i verden, er kulde ikke en helt skidt ting. Selvfølgelig må vejret da gerne være varmt, men hvis du for eksempel vil have en madpakke …
Læs mereCamping-sæsonen er i fuld gang, og hvis du leder efter noget nyt til krogen til at få ekstra opmærksomhed, når du triller ind på pladsen, er en Romotow det helt …
Læs mere