D. 25. juni går det igen løs, når håbefulde førere skal forsøge at tonse hurtigst muligt opad den stejle stigning på Pikes Peak i Colorado i USA.

Den berømte begivenhed får bilfabrikanter verden over til at troppe op med vilde biler for at klare det hurtigste muligt, og Alpine har netop afsløret deres våben til opgaven.

Der er tale om en specialudgave af en Alpine A110, der lige har barberet 132 kilo af kampvægten, så den nu er nede på 950 kilo.

Og motoren har selvfølgelig også fået noget kærlighed, så den nu banker 500 heste – det er 200 mere end originalen – efter asfalten. Det burde give masser af ryk opad Pikes Peak.

Den ser i hvert fald vild ud, og det bliver spændende at se, hvordan det går for føreren Raphaël Astier, når han skal prøve kræfter med bjerget.

Alpine præsenterer deres våben til Pikes Peak

Alpine præsenterer deres våben til Pikes Peak

Alpine præsenterer deres våben til Pikes Peak

Alpine præsenterer deres våben til Pikes Peak

Alpine præsenterer deres våben til Pikes Peak


Se andre seje sager om: