Shit mand. Det her er en fed Ford. 2017 Ford GT ’66 Heritage Edition er malet med farverne fra Fords sejr i Le Mans i 1966, og så er det jo meget passende at krydre det med deres nyeste vinder fra i år, så du får en old school og moderne racer her 50 år senere. Du kan se flere billeder af bilen i galleriet ovenover, og det er tilladt at savle. Udover det sorte ydre, er den her Ford GT udstyret med de samme specs som den almindelige model, så du får en 3,5 liters V6’er med over 600 hestekræfter og en syvtrins gearkasse, mens forruden desuden er lavet af hårdført Gorilla Glass, som du sikkert kender fra skærmen på mobiltelefoner. Prisen? Det fortæller Ford ikke noget om, men det bliver sikkert ubehageligt.