For et par uger siden dukkede der pludselig spionbilleder op af den nye Volvo V90, men nu er den altså helt officielt afsløret, så du kan nyde de “ægte” skud af den nye stationcar i galleriet ovenover. Jaja, den ligner måske en blanding af en Mercedes og en Audi – men det er vel heller ikke det værste miks. Stationcaren deler motorprogram med lillebroderen S90, så du for eksempel kan få hybriden T8 Twin Engine med assistance fra en elektrisk motor og 410 hestekræfter. Det er fedt at se, at Volvo fortsætter i samme stil som med den nye XC90, for det er altså fede former.