De rige har mange glæder. Det er efterhånden åbenlyst for enhver, der følger bare en smule med i, hvad der foregår ude i den store verden.

Og nu har en af de rigeste i verden lige forsødet tilværelsen med en gigantisk sejlbåd, der kan få mundvandet til at løbe hos enhver sejlentusiast.

Og hvem er manden så?

Jo, det er ingen ringere end Jeff Bezos, der lige for tiden ligger lunt i svinget på 3. pladsen på Forbes “The Real Time Billionaires List” med en formue på intet mindre end 139,1 milliarder Dollars. Det er rundt regnet 940 milliarder danske kroner, hvilket alligevel er en snas.

Og hvad så med båden?

Jo, det er en ordentlig skude på 127 meter, hvilket faktisk gør det til verdens 2. største sejlskib lige efter Sailing Yach A. Sejlskibet er bygget af Oceanco, der har forsynet det med et stålskrog og en overdel af aluminium, og her vil den opmærksomme læser sikkert bemærke, at der mangler en landingsplads til helikopteren.

Bare rolig, der medfølger et mindre fartøj på 75 meter, hvor der både er helikopterlandingsplads og en garage til vandscootere og andet lir.

Yessir, det skal man jo have, og i videoen herunder får du et nærmere kig på sejlskibet, der lystrer navnet Koru.


Se andre seje sager om: ,