En fed speedbåd på krogen er ret fedt, men hvad så med en ubåd? Så er du en ægte verdensmand.

Og det kan du få med den nye U Boat Worx NEMO, der med en vægt på 2,5 ton er den letteste ubåd i verden med plads til to personer. Okay, den koster også lidt mere end de fleste budgetter kan holde til, men det er jo for pokker også en ubåd.

Firmaet U Boat Worx har specialiseret sig i at lave ubåde til private med dybe lommer, og den nye NEMO er altså deres mindste til dato. Det betyder, at du kan tage den med på en trailer eller have den hængende på din superyacht, og det er da et fedt legetøj.

På specifikations-siden får du en maks hastighed på tre knob og en evne til at dykke 100 meter ned i dybet, og med projektører og kameraer kan du få hele udsigten med.

Nå, var det ikke på tide lige at give bankrådgiveren et kald?

U Boat Worx NEMO

U Boat Worx NEMO